Nannette vil her berette om noget helt usædvanligt, men komplet liderligt, hun har oplevet syd for den danske grænse, men som aldrig har fundet sted herhjemme. Imidlertid er Madame LL blevet interesseret i det, efter at have hørt Nannettes beretning. Måske er andre også interesserede i det, men det er specielt for fødte sadister, der er helt ligeglade med at tæve slavinder ud over alle grænser. Nannette er masochist, hvorfor det gjorde et særligt indtryk på hende at opleve denne scene. Hvor ville hun gerne have været i disse slavinders sted. Det må være vidunderligt at lade sig tæve næsten ihjel til fordel for sin ejer og herskerinde. Hvor ville Nannette gerne det. Nannette ville ofre sig totalt for Madame LL., som hun sætter over alt i verden. Madame LL er hele livet for Nannette.

Det var inde i en hemmelig loge i Det Sorte Univers. Langt inde. Dybt inde, hvor slavinder virkelig var slavinder, der kun var kød, der kunne bruges til alt. Tæves til det ukendelige. De var ikke mennesker. Slavinderne i det miljø var kun dyrekød, der kunne bruges til det mest perverse. Men de havde som masochister selv drifterne til det og kunne lide det. De elskede at være slavinder for de mest krævende Mastere og var endog stolte over at tilhøre den største og mest krævende Master af alle. De kunne endda prale over for hinanden.

Det var logeaften for sadisterne. Vi kender alle træheste fra legetøjsbutikkerne, som børn kan ride på. Der er vanger under, så de rigtigt kan gynge på dem, om de bruger underlivet på den rette måde, så de rigtigt kan sætte dem i gang, som red de virkeligt.

Disse træheste var imidlertid anderledes. De var væsentlig større, helt op til næsten mandsstørrelse med hoveder, der grangiveligt mindede om ægte heste. De nøgne piger blev befalet til at kæle med hestenes hoveder og bede dem om et ridt, der kunne overgå alt. Pigerne slikkede dem om mulen for at få hesten til at gøre alt, hvad den kunne for et fuldkomment ridt, der kunne vare i timer.

De nøgne slavepigers herskere eller herskerinder stod bagved og betragtede dem og blev stærkt seksuelt ophidsede af synet. Det gled over i det perverse, for i virkeligheden var det et væddemål imellem sadister på tusinder af kroner om hvem, der kunne drive sin pige længst.

Træhestene var ikke almindelige træheste, som vi kender dem, børn kan ride på. De var i overstørrelse, men de var ikke til at sidde på. Siderne på hesten mødtes i en overkant, der var knivskarp, og kunne skære ethvert skød i stykker. Det var disse træheste, pigerne blev sat op på. Deres fjams ville således aldrig kunne overleve dette ridt.

Måske kunne pigerne for korte øjeblikke lette bagdelen fra træhestens knivskarpe overkant ved at klemme knæene sammen om hestens glatte sider, men det havde man taget højde for. Var pigen sat på hestens skarpe ryg, blev hendes skamlæber sømmet fast til hesten ryg. Hun ville aldrig ved at klemme knæene sammen om hestens sider kunne hæve sig det mindste fra den skarpe kant. Hun kunne kun blive siddende ganske roligt for at mærke hestens skarpe ryg i sit mellemkød.

Så langt, så godt.