Historien om Yvonne.

Yvonne var pervers.
Yvonne var ret ung. Hun havde nok haft fyre med hjem i seng, men det havde
aldrig givet hende noget. Hun var mest bange for at få et barn.

Yvonne ville
domineres. Hun ville befales over. Allerhelst af en anden pige, der havde
autoritet langt ud over det almindelige. Allerede i sine yngre år drømte hun om
natten om at få sig en herskerinde, der kunne og ville bestemme alt over hende.
Da Yvonne blev en smule ældre og selvstændig, havde hun besøgt massageklinikker
med piger, der foregav at dominere. Det havde heller ikke givet hende noget.
Det var tomt gøgl det hele.

Yvonne kunne kun blive
seksuelt tilfredsstillet, hvis der var et mindstemål af alvor i det. Det var
det, hun søgte, da hun surfede på Internettet. Der var masser af seksuelle
tilbud, men intet der kunne tænde Yvonne. Hun var nok noget for sig selv.

Og så pludseligt var
det der. Uden forberedelse og uden varsel. Den største af alle herskerinder i
hele Europa eller måske i hele verden: Madame LL med mere end ti hjemmesider,
der ikke lod noget usagt om sadomasochisme. Og mere end det. Der var slaver og
slavinder, der blev opdraget og afrettet til bizar sex ud over alle grænser og
udlånt til hver den, der ville have dem. Og der var hemmelige loger. Hvad der
foregik der, turde Yvonne slet ikke tænke på, men seksuelt tændte hun som et
bål, ingen kunne slukke. Hun måtte træffe Madame LL. for enhver pris.

På flere af hjemmesiderne
var der telefonnummer: xxxxxxxx Yvonne kunne slet ikke klare det.
Kønssafterne trængte sig vej ud af hendes skede. Hun blev våd imellem benene,
som hun aldrig havde været det før med nogen fyr. Selv hendes små pigebryster
struttede om kap og råbte, at nu ville de domineres og helst mere end det. Hendes
fjams var vild, og hun hev efter vejret.

Yvonne havde ringet nummeret
op. Hun kunne ikke andet. Hun var fyldt af lidenskab og havde fået en aftale
med Madame LL. Nu lå hun her splitternøgen på gulvet. Madame havde taget hendes
tøj fra hende og lagt det væk. Væggene var munkesten hele vejen rundt. Som var
det i middelalderen. På gulvet var der blot et filttæppe. Det var halvmørkt,
men langs væggene stod torturinstrumenter, også taget lige ud af middelalderen.

Yvonne begyndte at
fortryde, men der var ingen vej tilbage. Selv døren var en jerndør, der ikke
kunne åbnes indefra. Yvonne var grædefærdig. Dette var mere, end hun nogensinde
havde forestillet sig. Så hørte hun Madames skridt lige uden for døren.

Madame stod der i
lange støvler med en ridepisk i sin hånd. Stille og roligt med en nydelse, der
fik Yvonne til at bede om nåde.