Selv tøjet ville blive
taget fra Nannette derhjemme. Hun skulle gå nøgen omkring. Og Madame ville
sende fremmede hjem til hende, der selv kunne låse sig ind som de ønskede og
endog sove hos hende om natten, om det var det, de ville, eller hvad de ellers
ønskede at gøre med hende. Nannette skulle være til disposition for alt. Også
til pisk og spanskrør, og hvad man ellers kunne lave med en nøgen pige.

Og Nannette ville få
halsbånd på, som hun ikke kunne tage af, og med hundeskilt med Reed-Doors navn
og adresse på samt telefonnummer, om man ville låne hende.

Nannette ville blive
virkelig slavinde. Den ensomme og nøgne pige i lejligheden, der blev lånt ud
til hele Det Sorte Univers. Om ikke til flere andre også? Der var mange, der
gerne ville sove med hende.

Nannette vidste
sydfra, at sådan ville det blive. Nannette havde været dybt inde i Det Sorte
Univers og vidste, hvorledes det var gået andre. Men alle havde de haft naturen
til det. Det havde Nannette også. Med sine seksuelle drifter ville hun ikke
kunne undvære det.

En virkelig Domina
over sig var kun begyndelsen. Siden skulle Nannette blive forbilledet for alle
piger med seksuel trang til underkastelse, og fik da også et rent trettental i
Madames bedømmelser. Hun var den perfekte slavinde.

Og så en dag, var
Nannette bare væk. Ingen vidste, hvor hun var blevet af.

En lille besked havde
Nannette dog lagt på sit skrivebord, om nogen skulle kikke efter hende:

”Jeg er taget til
Tibet og Laos for gennem Bubbhismen at finde min Fader i Himlene! Jeg vil i
fred og ro sulte mig om nødvendigt til døde for at finde vejen frem. Ganske som
Buddha gjorde det, da han så lyset og vejen. Og Jesus gjorde det i ørkenen.”

”Jeg velsigner alle,
jeg har kendt i denne verden, og beder til, at vi alle må ses igen på den
yderste dag”.

Nannette.