Blog Image

noveller

nannette skriver

Tankerne kom og gik gennem Nannettes hoved. Madame ll var mere spændende, end Nannetten ogensinde kunne have forestillet sig det. Ikke blot interessant. Men virkelig spændende, så Nannette fik ”Sommerfugle i Maven”

lad mig se det klædeskab

nannette Posted on søn, august 24, 2014 09:06:01

lad mig se det klædeskab!”
Som lydig slavetøs ville Nannette lukke det op. En slavetøs har ingen
hemmeligheder for sin Madame. Hun kunne ikke andet.

”Fjern det!” befalede
Madame. ”Smid det hele ud! Fra nu af går du i det, jeg giver dig! Og kun det!
Forstået!” Og det var ikke ret meget, Madame ville give sin slavinde at gå i.
Skabet blev tømt. Alt Nannettes dejlige tøj blev smidt ud. Kun en meget kort nederdel
i denim, der var ydmygende lille, med en meget nedringet overdel, lige så ydmygende
lille, kom i stedet fra Madames hånd. Intet andet.

”Det kan du gå i, når
du skal over og købe ind! Eller du skal møde op hos mig! Og du kan gå i det
herhjemme! En tøs som dig har ikke brug for andet!”

”Mit undertøj?”
spurgte Nannette med ulykkeligt blik. ”Slavetøse går ikke med undertøj!” var
Madames svar. ”De skal være parate!”

”Ja! Madame!” var det
eneste, Nannette kunne svare. Alt blev
lagt i containeren. Nannette var virkelig ved at få tommelskruerne på. Men hun
kunne lide det seksuelt. Det krævede en utrolig selvovervindelse, da hun første
gang skulle vise sig på gaden i det lille udstyr. Men Madame tvang hende. Såvel
over e-mails som over telefonen tvang Madame hende til at møde sig forskellige
steder i byen. En dag måtte Nannette endda klæde sig nøgen i hele folkemængdens
påsyn for at springe i Storkespringvandets iskolde vand til forundring for alle.
Nannettes lydighed kom på hårde prøver. Men hun bestod dem. Og Madame var glad
for sin lille lydige slavetøs.

Så måtte det endelige
brag komme. Nannette havde ventet det et stykke tid. Hun vidste det. Hun skulle
møde Madame i sin egen bank. Nannette måtte ikke have penge selv!

Efter loven skulle al indkomst gå over hendes
konto i banken. Ikke noget med direkte udbetaling. Det var skattevæsenet, der
stod for det. Men var de først på Nannettes konto, kunne de frit udbetales
efter aftale med banken. Det var den aftale, Madame nu ville have på plads. Slavetøsen
skulle ikke have penge selv.

Alt, hvad der overhovedet
kunne trækkes, skulle månedligt overføres til Madames konti. Nannette var
Madames ejendom. Hendes penge tilhørte Madame lige så logisk, som hendes krop
gjorde det. Ingen tvivl om det. Legen var hørt op! Alvoren var begyndt. Og
flodhestepisken var parat med afrikansk afretning.

Nannette skulle ikke
længere som offergave have penge med til Madame. Hun havde ingen mere. Pengene
skulle gå den anden vej. Fremover skulle
den lille slavetøs nøgen, sultende, krybende på knæ tigge sin Madame om selv de
mindste ting. Og Madame ville nyde det. Nu havde Madame Nannette, lige hvor hun
ville have hende. Sulten og krybende på gulvet bare for at få til lidt tandpasta.

Selv tøjet ville blive taget fra Nannette
derhjemme. Hun skulle gå nøgen omkring. Og Madame ville sende klienter hjem til
hende, der selv kunne låse sig ind og hævde deres krav på at sove hos hende om
natten. Og hvad de ellers ville bruge hende til. Og Nannette ville få halsbånd
på, som hun ikke kunne tage af, med hundeskilt og med ”Red-Doors” navn og adresse,
hvorfra hun kunne udlånes til alle, der var medlemmer af Madames lukkede loge.
Den nøgne pige i lejligheden blev efterhånden et kendt begreb i den
sadomasochistiske inderkreds. Og de var mange, der ville sove hos hende.



Selv tøjet ville blive taget

nannette Posted on søn, august 24, 2014 09:03:55

Selv tøjet ville blive
taget fra Nannette derhjemme. Hun skulle gå nøgen omkring. Og Madame ville
sende fremmede hjem til hende, der selv kunne låse sig ind som de ønskede og
endog sove hos hende om natten, om det var det, de ville, eller hvad de ellers
ønskede at gøre med hende. Nannette skulle være til disposition for alt. Også
til pisk og spanskrør, og hvad man ellers kunne lave med en nøgen pige.

Og Nannette ville få
halsbånd på, som hun ikke kunne tage af, og med hundeskilt med Reed-Doors navn
og adresse på samt telefonnummer, om man ville låne hende.

Nannette ville blive
virkelig slavinde. Den ensomme og nøgne pige i lejligheden, der blev lånt ud
til hele Det Sorte Univers. Om ikke til flere andre også? Der var mange, der
gerne ville sove med hende.

Nannette vidste
sydfra, at sådan ville det blive. Nannette havde været dybt inde i Det Sorte
Univers og vidste, hvorledes det var gået andre. Men alle havde de haft naturen
til det. Det havde Nannette også. Med sine seksuelle drifter ville hun ikke
kunne undvære det.

En virkelig Domina
over sig var kun begyndelsen. Siden skulle Nannette blive forbilledet for alle
piger med seksuel trang til underkastelse, og fik da også et rent trettental i
Madames bedømmelser. Hun var den perfekte slavinde.

Og så en dag, var
Nannette bare væk. Ingen vidste, hvor hun var blevet af.

En lille besked havde
Nannette dog lagt på sit skrivebord, om nogen skulle kikke efter hende:

”Jeg er taget til
Tibet og Laos for gennem Bubbhismen at finde min Fader i Himlene! Jeg vil i
fred og ro sulte mig om nødvendigt til døde for at finde vejen frem. Ganske som
Buddha gjorde det, da han så lyset og vejen. Og Jesus gjorde det i ørkenen.”

”Jeg velsigner alle,
jeg har kendt i denne verden, og beder til, at vi alle må ses igen på den
yderste dag”.

Nannette.



inviterede Madame ll hjem

nannette Posted on søn, august 24, 2014 09:01:57

Nannette har i sit liv ofte sprunget over,
hvor gærdet var lavest. Det var hun ved at gøre igen nu. Forestillinger om de
herlige steder, hvor piger virkelig var slavinder i ordets fulde betydning og
blev misbrugt på alle mulige måder, kunne ikke få Nannette til at falde til ro.
Hendes seksuelle drifter krævede at komme med i det. Hun både ville. Og ikke
ville. Hun kæmpede med sig selv, indtil hun af sit kønsliv blev drevet til at
tage en beslutning, ingen andre med sikkerhed nogensinde ville have taget: Hun
inviterede Madame ll hjem til et besøg i sin egen lejlighed.

Nannette vidste godt,
hvad hun gjorde. Men hun ville ikke vide det, for med sine erfaringer sydfra
vidste hun godt, det kunne blive det første skridt til at blive virkelig slavinde
for den største Domina i hele Europa. Der ville næppe blive nogen vej tilbage.

Og dog. Kunne det være
så slemt? Den allerførste dag, da Nannette indfandt sig hos sin Madame, havde
de jo som indledning talt hyggeligt sammen som to gode veninder, der kunne tale
sammen om tingene. Det kunne de vel gøre igen. Nu bare hjemme hos Nannette.

Men situationen var
ikke den samme. Nannette var blevet Madams slavinde og skulle adlyde i alle detaljer.
Hun havde en krævende slavekontrakt. Hun skulle adlyde i ét og alt.

De første gange ville
det blive fint nok. Det var Nannette sikker på. De ville få det rart sammen. Men
Nannette vidste også, hvad der derefter ville komme. Det fortrængte hun bare. Madame
ville befale at få nøglerne til Nannettes lejlighed. Madame ville kræve sin
ret. Madame ville komme og gå, som Madame selv ville. På alle tider af døgnet.
Nannette skulle følges op. Også hjemme.

Den første befaling ville komme hurtigt.
Nannette vidste det fra piger i Tyskland. ”Du skal altid ligge nøgen i sengen!
Forstået!” Og Nannette var nødt til det, for Madame havde selv nøgler nu og
kunne gå ind også mens hun sov. Nannette var en lydig slavinde og ville gøre
alt. Men hun frøs og måtte tage et ekstra tæppe over sig. Det var første skridt
til at blive virkelig slavinde. Men der ville komme mere. De første skridt
hjemme var ret uskyldige, og skulle være det. Slavetøsen skulle lægges i lænker
til Madames loger langsomt, så hun ikke stejlede for tidligt Så ville de mere alvorlige
ting komme til syne.

Det siger sig selv, at
det ville blive svært for Nannette at have venner eller veninder på besøg, uden
at have fået lov af Madame først. Hun måtte vide, om Madame kunne dukke op. Men
seksuelt kunne Nannette godt lide, det nu var på den måde. Nu havde hun den
sande Domina over sig, hun altid havde ønsket. Nu lå hun pænt nøgen i sin seng
og spurgte pænt om tilladelse, før hun kunne foretage sig noget med andre. Nannette
var ved at lære sin lektie og vænnede sig hurtigt til hele tiden at være
halvliderlig.. Det kunne kun komme til at fungere. Det var lige Nannette.



Afslutning.

nannette Posted on man, juli 21, 2014 01:44:33

Afslutning.

Men det var sadisternes dag den dag i den lukkede loge. Her spillede man ikke som i poker med kort, jetons eller på anden måde med rede penge. Som man på galopbanen spillede på heste, spillede man her på nøgne piger, der blev drevet til det yderste. Og det var store beløb, der blev sat på hver pige. Det var spændende, og det var underholdende, for pigernes ridt kunne vare i timer.

Var en pige sat på træhestens knivskarpe æg, var der stadigvæk stigbøjler, hun kunne have fødderne i og lette trykket fra sit skød. Men så var det, at hendes skamlæber blev sømmet fast, og stigbøjlerne fjernet. Hele hendes vægt hvilede nu kun på hestens knivskarpe ryg med benene hængende frit ned på hver side af hesten alt for skrå og glatte flader. Alligevel. Det kunne pigerne godt tåle, selvom de allerede følte smerter.

Der var god tid til det hele, og forsamlingen fulgte med i alle detaljer. Som på ga-lopbanen kunne man også her gå helt tæt på de nøgne piger, der sad på hestene for at bedømme dem, før man satte penge på dem. Én af dem havde kastet hove-det helt tilbage for på den måde at bekæmpe smerten fra sit skød. På en anden kunne man se hendes smukke, slanke mave bevæge sig i dybe vejrtrækninger for på den måde at overvinde smerten fra hendes allerede lemlæstede skød.

Dette var dog kun fremvisningen af pigerne, mens alle blev opfordret til at sætte flere penge på dem. De fik en tømme i hånden fra bidslet på hesten og så virkelig ud som rigtige små beridere. Det egentlige ridt var slet ikke begyndt endnu. Der skulle meget mere til, før fødte sadister kunne være tilfredse, og det skulle de få.

Der skal lodder om benene, lød det fra de ophidsede tilstedeværende. Deres egen vægt er ikke nok! De skal virkelig vide, hvad det vil sige at ride træhest! Og det fik de. Om anklerne fik de spændt poser, hvori man kunne lægge brosten, som kun-ne forøge deres vægt med mere end det dobbelte af deres egen. Op til tre gange deres egen vægt. Det kunne pigernes kød ikke holde til. Hestens knivskarpe ryg begyndte så småt at arbejde sig op i pigernes underliv. Selv lukkemusklen i deres bagdel blev nu berørt, og pigerne skreg. Til gengæld var der nu noget ved at være sadist. Flere af dem gik ud for i smug at onanere. Det var vidunderligt at se slav-inder blive behandlet på den måde. Man elskede at se ødelagt kød. Pigernes blod fra deres ødelagte mellemkød sivede allerede ned ad hestenes sider. Det var helt, som det skulle være. Billedet var totalt. Men stadigvæk. Det egentlige ridt var slet ikke begyndt endnu. Hestene stod stille.

Så kom det. Da alle havde bedømt de nøgne piger på nærmeste hold og også hav-de følt på dem og gjort deres indsatser, kom befalingen: Start Ridningen! Den be-faling udløste et hav af piskeslag over de nøgne pigers rygge. De blev tævet til at glemme alt om deres skød for med deres underliv at sætte hestene i bevægelse. Og hestene kom i bevægelse. I fuld galop, for pigerne blev desperate for at undgå de frygtelige slag af alle slags piske. Fra ridepiske til flodhestepiske, der kunne svøbe sig om hele kroppen for at tage bryster og brystvorter med i frygtelige slag.

Pigerne var desperate og vidste intet mere. Kun at deres skød nu var ligegyldigt. Piskeslagene var alt. Pigerne blev drevet til afsindighed. I et forrygende ridt af blod og smerte og træthed blev pigerne drevet til det sidste. Hestene gyngede på deres vanger, som havde de aldrig bestilt andet. Det tog timer, hvori tilskuerne var i ekstase. Pigerne græd af træthed, men blev tævet til at fortsætte til forsamlingens jubel. De red i et hav af blod og smerte. Deres skød var for længst revet op. Helt op i underlivet måske, men piskene gjorde deres arbejde, så ingen pige turde hol-de inde. Pigernes blod drev ned ad hestenes sider. Tilskuerne var vilde. De kunne ikke få nok. Med tilråb krævede man at drive pigerne endnu videre.

Nannette havde fået nok. Hun ville ikke se mere. Hun vidste, at nu ville pigerne falde fra en for en af simpel træthed, så end ikke de mest perverse piske kunne drive dem længere. Kun én ville blive tilbage til ære for sin besidder. Det kunne så være en Master eller en Herskerinde.

Yvonne var lige glad. Hendes trusser var våde fra hendes skede, men hun opleve-de det ikke, som sadisterne gjorde det. Hvor ville Nannette gerne have været en af de piger, der blev tævet til at ride til det yderste. Nannette var masochist og var helt væk i tanken. Hvor ville det have været vidunderligt at blive tævet af sin egen Herskerinde til at give sig hen på den måde. Nannette forestillede sig hvorledes det ville have været, om det havde været Madame LL, der havde drevet hende frem på den måde. Nannette anså Madame LL for næsten at være sin Gudinde.

Det afsindigt vilde ridt med nøgne slavinder gjorde et uudsletteligt indtryk på Nannette, hvori sadistiske mænd gamblede om, hvilken pige, der kunne holde ud længst. Formuer stod på spil. Nåde var et ukendt ord. De skulle drives til det yderste. Og blev det.

Nannette tog hjem igen for at fortælle Madame, hvad hun havde oplevet. Slavin-der, der kun var kød. Intet andet. Der var end ikke det mindste menneskelige træk i det. Det var slagtekød og penge det hele.

”Det ved jeg!” sagde Madame. ”Hvad havde du forestillet dig?” spurgte Madame, da Nannette vendte hjem. ”Tror du, du var nede på sommerferie? Du er en lille naiv størrelse!”

”Nej!” sagde Madame. ”Jeg har allerede bestilt de første heste til mit eget brug! De bliver lavet til mig i Tyskland som tro kopier af dem, du har set. De kommer om nogle måneder. De skal laves i hånden med alt tilbehør”.

”Du skal ride dem alle til! Du skal være min lille berider! Så vil jeg udfordre alle på Internettet til at duellere med dig eller bare overvære duellen imod betaling. Og der vil også kunne sættes penge på jer. Væsentlige beløb!”

”Jeg er sikker på, du vil gøre mig ære! Du vil vinde over dem alle!”

Nannette lå nøgen på gulvet og hørte Madames ord. Hun vendte sig om, trykkede sit ansigt imod gulvet og svarede som en sand slavinde kun kan svare:

”Ja! Madame!”

Andre ord findes ikke i en slavindes ordbog.

Nannettes drøm fra Tyskland skulle til at gå i opfyldelse – – –



Nannetttes tanker gik endnu videre til hendes helt unge dage

nannette Posted on man, juli 21, 2014 01:43:45

Nannetttes tanker gik endnu videre til hendes helt unge dage, hvor hun også havde været en eftertragtet pige, der sagde nej til alle tilbe-dere. Nannette havde ikke selv været spor bedre end Madame, for Nannette havde drifter, ingen andre kendte.
Nannette husker klart, hvorledes hun første gang vovede sig ind på en såkaldt massageklinik. Hun vidste godt, det ikke havde meget med massage at gøre. Hun var flov ud over alle grænser, men hun overvandt sig selv og gik ind.
Nannette blev mødt af en meget sød og velmenende ung pige. Ikke et ondt ord om hende. ”Hvad er du til?” spurgte hun. ”Hvad vil du have lavet?”
”Jeg vil ikke have lavet noget!” svarede Nannette. ”Jeg ville bare lige se!” Og det var så rigtigt, som det var sagt. ”Du er altid velkom-men en anden gang!”, sagde den unge pige smilende og lukkede døren op for hende stadigt med et stort smil. Det var Nannettes første ople-velse på det erotiske område.
Nannette var let forvirret. Hun havde ventet sig noget andet. Dette var jo bare som at gå i Brugsen. Sige, hvad man ville have gjort, betale og få varen leveret. Helt efter bogen. Det var slet ikke Nannete. Hun havde helt andre seksuelle drifter. Hun ville voldtages.
Ud fra annoncer prøvede Nannette også andre såkaldte klinik-ker og kom herigennem længere ind i Det Sorte Univers. ”Klæd dig nøgen!” kunne en såkaldt Madame befale. ”Læg dit tøj på stolen der!” Nannette adlød, men tøjet blev helt inden for Nannettes egen række-vidde. Hun kunne bare tage det på igen, hvis hun selv ville. Nannette følte, det hele blot var et skuespil for galleriet. Nok skulle hun lægge sig på knæ for en såkaldt herskerinde, men denne såkaldte hersker-inde følte sig bare frem til, hvad Nannette selv kunne ønske sig og gik ikke et skridt videre end til det. Nannette fik, hvad hun havde betalt for. Ikke for en krone mere. Der var intet, den såkaldte herskerinde selv ville med en sød pige som Nannette. Og tænk, hvad hun kunne være brugt til.
Alligevel kunne det være gået galt for Nannette, for den dag lø-ber hun ind i en herskerinde, der også vil noget selv. Mere end Nan-nette havde forestillet sig.
”Tag dit tøj af!” befalede denne ukendte herskerinde. På hendes stemme kunne Nannettes natur straks mærke, at der nu var tale om noget andet. Nannette gjorde som befalet. ”Giv mig det!” var hersker-indens korte befaling. Nannette begyndte at blive klam imellem bene-ne. Dette var noget nyt, der mere talte til Nannettes instinkter. Så tog Madame tøjet fra Nannette for at lægge det ned i en stor, norsk drag-kiste, der stod langs den ene væg. Så satte Madame låsen i.
”Her er det mig der bestemmer!” sagde Madame. ”Jeg bestem-mer, når du kommer! Og jeg bestemmer, når du går! Forstået!”



Nysgerrighed er en piges værste dyd

nannette Posted on man, juli 21, 2014 01:42:44

Nysgerrighed er en piges værste dyd, siges det. Sådan var det også for Nannette. Nu, da hun var alene i rummet, turde hun godt rejse sig op for at løbe hen og lyt-te ved døren. Hendes bare fødder gav ingen lyd fra sig. Nogle af pigernes skrig var fuldstændig hæse. Hvad foregik der? Nannette vovede at åbne døren, hvad ingen anden slavinde nogensinde ville have vovet. Men Nannette var nøgen og på bare ben og hurtig som en lille Gazelle. Hun skulle nok uden en lyd komme på plads, hvis noget uventet skulle vise sig.

Så blev Nannette klar over, hvorfor pigerne skreg så hæst. Madames pisk ramte dem med fuld kraft i skødet. Der var ingen tvivl længere. De skulle bruges til Ma-dames træheste. Ellers piskede man ikke en pige i skødet. En piges skød var for værdifuldt på anden måde.

Nannette listede ind på sin plads på gulvet igen. I dette øjeblik var hun den mest lydige lille slavinde i hele verden. Hun var hundeangst. Men hvor blev pigerne af, når de blev revet af træhestene, fordi de ikke længere havde kræfter til at vinde? Det spørgsmål spøgede stadigvæk i Nannettes hjerne. Man så dem aldrig mere!

Pigerne holdt op med at skrige. Madame var tilbage i rummet. Nannette lå som den mest artige lille slavinde med ansigtet ned i gulvet. ”Sæt dig op!” befalede Madame. Nannette adlød Madames befaling og sad nu i knæliggende stilling med bagdelen pænt imod sine hæle og med øjnene rettet imod gulvet.

”Har du lyttet ved døren?” spurgte Madame. Det var et skud i blinde. Men Ma-dame kendte piger. Så det var en fuldtræffer.

”Ja, Madame!” svarede Nannette. Nu var det om at krybe. Hun turde ikke andet. Hendes svar tog Madame næsten som noget naturligt. I bund og grund kunne hun godt lide Nannette. Og Nannette elskede sin Madame. De to piger gav hinan-den et lille spillerum, som ingen anden slavinde havde.

”De skal ride træhest for Madame!” fortsatte Nannette. ”De skal forenes med en træhest ved deres køn! Hver pige skal være en Kentaur!” Madame svarede ikke.

Så var det, at Nannette tog mod til sig og rakte sin pegefinger i vejret som en artig skolepige. ”Hvad har du at sige?” spurgte Madame. Det gav slavinden Nannette lov til at tale: ”Hvor bliver de piger af, der ikke længere kan ride træhest, fordi de er ødelagte i skødet? Og deres kvindelige former pisket til ukendelighed? Man møder dem aldrig siden?

”De bliver solgt!” svarede Madame. ”Der er altid en eller anden sort høvding i Afri-ka, der ønsker sig en hvid slavinde som symbol på sin magt! Der er sorte marke-der i Afrika, hvor de bliver solgt på auktion! Så forsvinder de, uden at vi ved mere.

Nannette vidste, at Madame i Det Sorte Univers havde sine forbindelser. Uden tvivl kunne det godt være sandt, hvad Madame sagde. Men var det? Det var utro-ligt, om det var sandt!

Det fandt Nannette ikke ud af. Nannette ønskede at tro, det ikke var sandt. Hun ønskede aldrig at komme væk fra sin Madame. Og hvad en pige tror på. Det vil altid være sandheden for hende – – –



Det gik op for Nannette,

nannette Posted on man, juli 21, 2014 01:41:45

Det gik op for Nannette, at man i de mest lukkede sadomaso-chistiske kredse endnu levede i kolonitiden, hvor vi i urskovene hen-tede slaver til eget brug. Mænd såvel som kvinder. Drenge såvel som piger. Den hvide mand kendte ingen grænser.
Sammenstuvede som én stor bunke i bunden af store sejlskibe blev de splitternøgne transporteret over Atlanterhavet til brug i den såkaldte ”Nye Verden”. Rejsen med sejl kunne vare i op imod en må-ned. Alt efter vindforholdene. På den tid var alle pigerne voldtaget igen og igen og gjort gravide, hvilket kun forøgede fortjenesten. Man anså dem for dyr og ikke spor andet. Man lod det mandlige køn more sig med pigerne alt det, de ville. De hørte ikke til den civiliserede verden og faldt slet ikke ind under kristendommen. De var dyr fra urskovene og skulle vedblive med at være dyr. Vi aner ikke, hvad vi dengang i virkeligheden gjorde med det afrikanske folk. Men selvfølgelig kom de fra urskovene.
Kommet i land blev de solgt på offentlige auktioner. Splitter-nøgne blev de udstillet for alle og enhver, der ville byde på dem. Mænd såvel som kvinder. Drenge såvel som piger. Gravide piger, og det var de alle sammen, var særlig værdifulde. Afkommet kunne bru-ges til avl.
Det er her, flodhestepisken kommer ind i billedet. Den var nøg-len, der kunne styre det hele. Den var simpelthen frygtelig. Og en så-dan pisk har Madame hængende på sin væg. Det har givet Nannette stof til eftertanke.
Familier blev splittet. Fædre, mødre eller børn blev solgt hver for sig. Den hvide mand havde ingen skrupler, når det gjaldt sorte sla-ver. Flodhestepisken skulle nok ordne det. Selv sorte mødre måtte ly-digt selv aflevere deres nyvaskede, unge døtre til farmens ejer om af-tenen, så han kunne bruge dem, til hvad han ville. Havde han selskab kunne de gå hele turen rundt, før de næste morgen kunne hentes igen totalt ødelagte i deres skød.
En mor kunne trygle hendes ejer om bare at tage en lille smule hensyn til sin ganske unge datter. Måske var hun ikke engang fyldt ti år endnu. Det gav blot moderen ti slag af den frygtelige pisk, lænket op, som hun blev. Ejeren havde den fulde ret over al sin ejendom. Og-så efter loven!
Det er denne mentalitet fra middelalderen, der går igen i de mest lukkede sadomasochistiske kredse. Der er ikke mange af dem. Men de findes, for der er endnu i vore dage piger, der seksuelt kan li-de at blive behandlet, ganske som negerpiger blev det i kolonitiden. Total underkastelse. Nannette har de samme kønslige drifter i sit un-derliv og bliver seksuelt ophidset bare ved at skrive dette. Derfor kan hun skrive det, for hun kender det fra sig selv og kan ind imellem væ-re næsten misundelig på de slavepiger, der levede på den tid.



de vildt perverse ridt

nannette Posted on man, juli 21, 2014 01:40:59

Nannette havde hørt om de vildt perverse ridt af nøgne piger på træheste, der blev praktiseret i lukkede loger af sadomasochister til seksuel fornøjelse specielt for sadister, der kunne fryde sig over at piske nøgne piger til udmattende ridt, hvori de måtte give alt, hvad de havde i sig. Og man satte penge på dem og vandt for-muer på dem ganske som på galopbanen. Nannette havde oplevet noget af det, men var gået fra det.

Nannette var blevet våd imellem benene af liderlighed. Hun ville ønske, hun var en af pigerne. Nu lå hun nøgen på gulvet. Madame havde forladt rummet, men tankerne havde ikke forladt Nannette. Madame havde bestilt træheste i Tyskland magen til de tyske. Men hvor langt ville Madame gå? I og for sig kunne de jo godt bruges bare som strafferedskaber. Uvillige eller ulydige slavinder kunne sidde på dem timer, men så heller ikke mere. Og intet ridt, hvor underlivet skulle bruges til at sætte hesten i gang, som kunne rive alt op, som en pige havde imellem be-nene.

Nannette tænkte på, om Madame virkelig nu ville til at tjene formuer på sine slav-inder, som det skete uden for landets grænser? Men hvor blev pigerne af, når de havde fået ødelagt alt, hvad der var dejligt ved en pige? Selv deres bryster var øde-lagt ved vanvittige piskeslag eller på andre liderlige måder, der kunne drive en pige til vanvid. Ingen ville vel have sådan en pige senere. Men man hørte aldrig noget til dem? Hvor blev de af?

Ville Madame virkelig gå så langt som til at ødelægge sine slavinder for penge. De var kønne mange af dem og blev lånt ud til dominerende mænd. Men det skete under Madames kontrol. På en måde var Madame sød nok ved dem. De blev ikke udsat for mere, end de kunne klare.

Men det her med hestene var noget helt nyt.. Pigerne skulle laves om til Kentau-rer, halvt pige og halvt træhest i ét og samme væsen. Uadskilleligt sammenføjet ved pigens kønsdele, der aldrig ville kunne bruges igen, flængede som de blev. Forbilledet lå i den oldgræske kultur.

Slår man op i et leksikon, eller går man ind på skærmen, ser man, at en Kentaur er et liderligt væsen. Halvt pige. Halvt hest. Det var symbolsk. Hesten stod med sine enorme kønsdele for hele liderligheden, som således i fantasien blev tillagt en pige. Det var dette forbillede, man nu tog op i de sadomasochistiske kredse rundt om i absolut lukkede loger. Det var et orgie for sadister, der så på og jublede, ikke mindst når en pige fik gennemtævet sine bryster for at drive hende videre frem imod målstregen til glæde for vinderne af en kæmpe pulje. Ikke de mindste hen-syn kunne der tages her. Flere onanerede i smug, når pigerne skreg af smerter og segnede i træthed og blev drevet videre igen og igen, indtil kun en enkelt var til-bage fuldkommen udtømt for alle kræfter.

Hvor langt ville Madame gå med sine træheste? Nannette var ikke sikker. Nannet-te vidste, at Madame i kælderen havde to udvalgte slavinder i dressur. Hvad skul-le de bruges til? Et sammenfald med træhestene var nærliggende. Og det, at Nannette også skulle ride for Madame. Nannettes hjerte bankede voldsomt. Det var ved at blive for meget. Nannette kunne høre pigerne hyle af smerter og trygle om nåde, når de fik pisk igen og igen. Det var tydeligt, pigerne skulle trænes op til noget helt specielt, for så voldsomt have Nannette aldrig hørt det før.



Næste »