Blog Image

noveller

nannette skriver

Tankerne kom og gik gennem Nannettes hoved. Madame ll var mere spændende, end Nannetten ogensinde kunne have forestillet sig det. Ikke blot interessant. Men virkelig spændende, så Nannette fik ”Sommerfugle i Maven”

aldrig bedt om nåde

yvonne Posted on søn, august 24, 2014 09:25:10

Yvonne fik dog aldrig
bedt om nåde. Madames hele fremtræden gjorde Yvonne tavs. Madame så ned på den
nøgne pige på gulvet, som man ser ned på en hund. Hverken mere eller mindre.
Som fuldendt sadist var Madames hjerte fuld af foragt for denne nøgne pige, der
lå krybende for hendes fødder og tiggede om at blive slavinde. Kunne man tænke
sig noget lavere? Selv sin hund satte Madame over denne pige. Og hun skulle
blive brugt, som ingen anden pige endnu var blevet brugt. Og hun skulle blive
dresseret, som ingen anden pige endnu var blevet dresseret. Hun skulle helt ned
på dyrestadiet. Og Madame havde midler, der kunne knuse enhver pige.

På en mærkelig måde
følte Madame, at der var noget særligt ved netop denne pige. Hun kunne ikke
forklare, hvad det var. Det var der bare. Det ville blive en helt speciel fryd
for Madame at knuse lige netop hende. Og hun ville aldrig kunne ydmyges nok.
Madame kunne ikke forklare det, men denne pige udfordrede hende på en egen
måde. En måde Madame ikke havde oplevet før. Det måtte være noget med deres
kemi, som det uforklarlige hedder. De udfordrede hinanden bare ved det at være
sammen.

”Kom her hen!”
befalede Madame. Ridepisken pegede nu nedad imod Madames støvler. ”Du kravler
på alle fire som en hund! Du står aldrig oprejst, når jeg er her! Kom!”

Yvonne kravlede pænt
hen til Madame, som var hun virkelig en hund. Imellem Madames støvler pressede
hun sit ansigt ned i gulvet. Lidt havde hun lært på de massageklinikker, hvor
hun havde været. Det kom hende til nytte nu, hvor det var alvor. ”Slik mine
støvler!” befalede Madame. ”Jeg vil se dig nedværdige dig selv!”

Yvonne slikkede lydigt
Madames støvler med sin tunge. De var som nye og våde af hendes spyt, da hun
igen pressede ansigtet imod gulvet. Det var adgangsritualet til Madames Hemmelige
Loge, Yvonne her havde udført. Enhver slavinde slikkede sin Herskerindes
støvler. Det var naturligt i Det Sorte Univers.

Der gik ikke et minut.
Madame bøjede sit ene ben bagud, så sålen vendte op. ”Kryb rundt om mig og slik
mine såler din møgtøs, med alt, hvad du har i dig!” befalede Madame.

Det hørte ikke med til
ritualet. Det var at gå for langt. Men Yvonne adlød og gav, alt hvad hun havde
i sig. De to pigers natur begyndte at tage magten fra dem. Uden tvivl skulle de
nok få noget ud af det med hinanden. Dressuren var begyndt.

Yvonne lå igen foran
Madame med ansigtet presset imod gulvet, som en hengiven slavinde skal gøre.

”Sæt dig tilbage på
hælene! Løft dit hoved!” befalede Madame. Yvonne gjorde, som Madame ville med
hænderne pænt samlet på ryggen spændt på, hvad der nu ville ske. Lidt bange
måske. Men hun skulle ikke vente længe.



Du undgår ikke mine brændejern

yvonne Posted on søn, august 24, 2014 09:23:42

Madame betragtede
Yvonne med hendes forslåede ansigt. ”Du er meget sød”, sagde Madame. Som en
lidt henkastet bemærkning. ”Jeg kan lide at slå dig i ansigtet! Jeg kan få
orgasme af det! Bare ved tanken! Og du kunne lide det! Det var tydeligt nok!”

”Ja! Madame!” svarede
Yvonne. Og det var sandt. De to piger var kommet hinanden nærmere. Yvonne havde
fundet sig en herskerinde, der virkelig dominerede hende. Nu var det ikke leg
længere. Det var alvor. Det tændte Yvonne på ny. Safterne kom igen fra hendes
skede. Det var, som det skulle være.

”Når børn er søde og
artige, får de undertiden lidt lækkert. Et stykke chokolade, et bolche eller
noget andet, de kan lide”, sagde Madame. ”Det vil jeg også give dig!”

”Læg dit hoved tilbage
og luk øjnene!” Madames stemme havde forandret sig en smule. Den var blevet
lidt mildere. Og liderlig. ”Helt tilbage!” Yvonne gjorde lydigt, hvad Madame
befalede. ”Luk så din mund op! Rigtigt op”!

Madame havde samlet
spyt sammen. Nu lænede Madame sig ind over Yvonne, så deres ansigter næsten
mødtes. Og så lod Madame lige så stille og forsigtigt sit spyt glide ned i
munden på Yvonne. Ikke sådan at pigernes læber mødtes. Det ville være forkert.
Men næsten. De kunne mærke ånden fra hinanden.

Yvonne fordelte det
med sin tunge og smagte på spyttet. Hun var i Den Syvende Himmel. Hun havde
aldrig troet det muligt. Her lå hun nøgen på knæ foran verdens største
herskerinde og fik lov til at få hendes spyt i munden som en gunstbevisning.
Det var det bedste Yvonne nogensinde havde oplevet. Hun nød det som en lille
pige, der havde fået sin første karamel. Det var vidunderligt med Madames spyt
i sin mund. Det kunne ikke beskrives.

”Du undgår ikke mine
brændejern”, hviskede Madame kælent i øret på Yvonne og nulrede hendes
brystvorter. Mine heste bliver brændemærket, så jeg kan kende dem. Det samme
gør mine køer. Jeg brændemærker også mine slavinder, så jeg også kan kende dem.
Og så alle kan se, at de tilhører mig. Jeg er stolt over at eje dem og vise dem
frem og vise, hvor lydige de er. Velafrettede på alle måder. Du skal blive
brændemærket ekstra dybt. De glohede jern skal få lov til at æde sig dybt ned i
dit kød, så det aldrig kan slettes.. Jeg vil beholde dig og eje dig for tid og
evighed!”

Yvonne vidste intet
mere. Hun havde nået det ypperste, hun overhovedet kunne forestille sig. Men
hvad nu hvis Madame bed af et æble? Kunne der så også glide lidt af det ned i
munden på Yvonne, efter at Madame havde tygget det? Før hun sank det hele selv?

Tankerne gik alt for
hurtigt. Kunne Yvonne så ikke spise alt fra Madames mund? Så hun aldrig mere
behøvede at spise selv?

Yvonne skulle opdage,
at det kunne hun godt.



Du kender vel General Napoleon

yvonne Posted on søn, august 24, 2014 09:21:45

den anden side. Og
forfra igen. Madame kunne ikke holde op. Madame elskede at give slavinder
lussinger. Hun blev ved og blev ved. Yvonnes ansigt var allerede hovnet op og
hævet til ukendelighed. Men Madame blev ved. Og Yvonne kunne godt lide det. Hun
følte sig i nærkontakt med Madame. Det blev pludseligt de to pigers måde at
kommunikere deres følelser for hinanden på. Helt på bunden kunne de godt lide
hinanden, uden at de endnu helt forstod det. En psykiater ville have kaldt det
for sublimeret kærlighed, men så meget kunne man ikke lægge i det. Højest at de
på en særegen måde følte sig tiltrukket af hinanden, men var fastlåste i deres
roller.

”Du kender vel General
Napoleon?” spurgte Madame. Det gjorde Yvonne, for det gør jo alle, men hun var
mere end usikker på, hvor Madame ville hen med sit spørgsmål.

”Ja!” svarede Yvonne
spagt. Hun vidste, en slavinde kun havde to ord, hun måtte bruge: ”Ja! Madame!”
og ”Tak! Madame!” I Det Sorte Univers fandtes ikke andre ord for slavinder. De
havde ikke brug for mere og måtte aldrig selv tage til orde.

”Napoleon En knaldende
lussing ramte Yvonne i ansigtet. Og så én til fra havde virkelig forstand på
piger”, fortsatte Madame og studerede Yvonne, der søgte efter forklaringen. Men
så kom den: ”Piger har det ganske på samme måde som hærens trommer”. Madame
trak det lidt ud for at nyde Yvonnes forvirring. ”Hvis de ikke bliver slået
regelmæssigt, bliver de falske!”

”Du kommer hver morgen
til mig, når du har været i bad og er gjort i stand og beder selv om at få dine
øretæver! Og dem skal du få! Jeg lover dig for, der er ingen af mine slavinder,
der bliver falske! De bliver holdt i bedste stand alle sammen! Det samme gælder
dig! Du skal få en opdragelse, der vil gå over i historien selv i Det Sorte Univers!”
Der var noget ved denne pige, der tændte Madame på en ny måde. Hun skulle
udslettes, denne pige, som ingen anden pige var blevet udslettet før hende.
Madame nød det allerede.

”Ja! Madame!” var det
eneste Yvonne kunne svare. ”Og tak! Madame!” Det vidste Yvonne, at hun også
altid skulle sige, hvad Madame så end udsatte hende for.

Yvonnes kinder glødede
endnu af Madames intime slag. Det havde været alt for mange, men Nannettes
seksuelle drifter havde nydt det. Det var sådan en Herskerinde i Verdensklasse
skulle være. Det var jo det, Yvonne i sine nattedrømme havde ønsket. Nu fik hun
det og nød det. Der var ikke noget ”stopord” eller nogen nåde der. Det skulle
der heller ikke være efter Yvonnes seksuelle natur.

Lige nu var der
imidlertid noget andet, der fangede Yvonnes opmærksomhed, noget hun var mere
bange for og slet ikke kunne lide: På gløderne ovre ved bagvæggen lå der
gloende brændejern til initialer. De var i stor størrelse. Var de til andet end
til husdyr?



Historien om Yvonne.

yvonne Posted on søn, august 24, 2014 09:19:28

Historien om Yvonne.

Yvonne var pervers.
Yvonne var ret ung. Hun havde nok haft fyre med hjem i seng, men det havde
aldrig givet hende noget. Hun var mest bange for at få et barn.

Yvonne ville
domineres. Hun ville befales over. Allerhelst af en anden pige, der havde
autoritet langt ud over det almindelige. Allerede i sine yngre år drømte hun om
natten om at få sig en herskerinde, der kunne og ville bestemme alt over hende.
Da Yvonne blev en smule ældre og selvstændig, havde hun besøgt massageklinikker
med piger, der foregav at dominere. Det havde heller ikke givet hende noget.
Det var tomt gøgl det hele.

Yvonne kunne kun blive
seksuelt tilfredsstillet, hvis der var et mindstemål af alvor i det. Det var
det, hun søgte, da hun surfede på Internettet. Der var masser af seksuelle
tilbud, men intet der kunne tænde Yvonne. Hun var nok noget for sig selv.

Og så pludseligt var
det der. Uden forberedelse og uden varsel. Den største af alle herskerinder i
hele Europa eller måske i hele verden: Madame LL med mere end ti hjemmesider,
der ikke lod noget usagt om sadomasochisme. Og mere end det. Der var slaver og
slavinder, der blev opdraget og afrettet til bizar sex ud over alle grænser og
udlånt til hver den, der ville have dem. Og der var hemmelige loger. Hvad der
foregik der, turde Yvonne slet ikke tænke på, men seksuelt tændte hun som et
bål, ingen kunne slukke. Hun måtte træffe Madame LL. for enhver pris.

På flere af hjemmesiderne
var der telefonnummer: xxxxxxxx Yvonne kunne slet ikke klare det.
Kønssafterne trængte sig vej ud af hendes skede. Hun blev våd imellem benene,
som hun aldrig havde været det før med nogen fyr. Selv hendes små pigebryster
struttede om kap og råbte, at nu ville de domineres og helst mere end det. Hendes
fjams var vild, og hun hev efter vejret.

Yvonne havde ringet nummeret
op. Hun kunne ikke andet. Hun var fyldt af lidenskab og havde fået en aftale
med Madame LL. Nu lå hun her splitternøgen på gulvet. Madame havde taget hendes
tøj fra hende og lagt det væk. Væggene var munkesten hele vejen rundt. Som var
det i middelalderen. På gulvet var der blot et filttæppe. Det var halvmørkt,
men langs væggene stod torturinstrumenter, også taget lige ud af middelalderen.

Yvonne begyndte at
fortryde, men der var ingen vej tilbage. Selv døren var en jerndør, der ikke
kunne åbnes indefra. Yvonne var grædefærdig. Dette var mere, end hun nogensinde
havde forestillet sig. Så hørte hun Madames skridt lige uden for døren.

Madame stod der i
lange støvler med en ridepisk i sin hånd. Stille og roligt med en nydelse, der
fik Yvonne til at bede om nåde.